Pris pr. person

  • 11.250.-

Rejse tidspunkt

  • 8. – 14. september 2025

Se det fulde

Bestil rejsen

Oplev efterårsfarverne på det norske højfjeld

Norge – Vandrerejse i Telemarken

Tag med på denne fantastiske vandrerejse og oplev den Norske naturs stilhed. Turen der er tilrettelagt for aktive seniorer, byder på uforglemmelige naturoplevelser i det storslåede fjeldterræn i området omkring Gaustatoppen og Hardangervidda. I området finder man majestætiske fjelde, dybe dale, smukke søer, rislende vandløb og medrivende natur, så langt øjet rækker.

Vi bor på ’Kvitåvatn Fjellstue’ hvorfra der er en helt fantastisk udsigt over søen ’Kvitåvatn’ og Sydnorges højeste fjeld ’Gaustatoppen’. At slappe af på den store træterrasse med denne udsigt efter dagens vandring giver krydderi på tilværelsen.

Se billeder fra tidligere ture og dan dit eget indtryk af rejsen: her

Prisen inkluderer:

  • 6 nætter på norsk fjeldstue
  • 6 x morgenmad
  • 6 x madpakke
  • 6 x middag inkl. vand
  • 6 x aftenkaffe
  • Stor buffet på færgen på udrejsen
  • Differentierede vandringer i 2 grupper
  • Danske vandreledere
  • Alle udflugter
  • Besøg og entré til: Hardangervidda Nationalparkmuseum og Norsk Industri-arbejdermuseum i Vemork
  • Aftenprogram flere aftener
  • Busrejse i moderne 4* dansk bus
  • Færge Danmark-Norge t/rt
  • Vejafgifter
  • Bidrag til Rejsegaranti-fonden og udvidet EU ansvarsforsikring

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer
  • Private forsikringer
  • Øvrige måltider
  • Øvrige entréer
  • Evt. togtur t/rt Gaustatoppen

Enkeltværelsestillæg:

  • +1.400,00 DKK

Bemærkninger:

To vandregrupper:

Denne rejse er målrettet seniorvandrere. For at tilgodese alle tilbydes der vandringer i 2 grupper. Det er erfarne vandreguider, der går med holdene.

Gruppe 1 går mellem 10 og 15 km om dagen og gruppe 2 mellem 5 og 10 km. Vi kommer til at gå i både ujævnt, stenet og tungt fjeldterræn, og der bydes naturligvis på både stigninger og vanskelige nedgange. Derfor skal du være rigtig godt gående, have stærke knæ og en god balance. Træning på trapper og stejle stigninger anbefales meget.

Madpakke medbringes på de daglige ture. Nogle af vandreturene starter ved Fjeldstuen, andre gange kører bussen os til start. På vandreturene vil der i mindre omfang blive fortalt om botanik og geologi – vandreoplevelsen er i højsædet.

Logi:

Udgangspunktet for vandringerne er fjeldstuen, der ligger ved Rjukan 175 km nordvest for Larvik. Fjeldstuen ligger tæt på trægrænsen 945 meter over havet, og har fra spisesalen en fuldstændig bjergtagende udsigt til Sydnorges højeste fjeld Gaustatoppen og søen Kvitåvatn.

Gode fælles arealer, pejsestuer og stor træterrasse, hvor man efter endt vandring kan nyde en kop kaffe med udsigt. Alle værelser med eget bad og toilet, håndklæder og sengelinned.

Programmet:

Vi har lavet en overordnet plan for ugen, men programmet og turene bliver løbende tilpasset efter vejret og holdets formåen. Der er rigtig mange fine vandremuligheder i området.

Opsamling:

Fredericia Station, Vejle, Århus/Tilst, Haverslev, Aalborg og Hirtshals. Primært v/pendlerparkeringspladser.

Øvrigt:

Rejsen gennemføres ved mindst 22 deltagere. Ret til mindre ændringer i programmet forbeholdes.

Mols Rejser er medlem af Rejsegarantifond reg. nr. 1626. Prisen er beregnet efter kendte skatter og afgifter den 01.11.2024. Der tages forbehold for ændringer skatter, valuta, moms og afgifter.

Rejsen er arrangeret i samarbejde med Kristeligt Dagblad, men alle er velkommen.