TILBAGE
OPLEV EFTERÅRSFARVERNE PÅ DET NORSKE HØJFJELD

Norge – vandrerejse i Telemarken

Dag 1

Udrejse

Busopsamling fra Fredericia Station kl. 06.45, Pendlerparkering v/Vejle – Ny Solskovvej kl. 07.35, Århus/Tilst pendlerparkeringsplads kl. 08.30, Haverslev Cirkle K kl. 09.20, Ålborg, Pendlerplads
Med færgen fra Hirtshals til Kristiansand el. Larvik. Ombord nyder vi en herlig buffet og får hilst på de øvrige deltagere. Når vi rammer Norge, kører vi nordpå gennem den smukke og afvekslende natur.
Efter ankomst, indkvartering og sen middag på Kvitåvatn Fjellstue, fortæller rejselederen om morgendagens vandreture.

Dag 2

Skipsfjeldet rundt eller toptur til Ørnenipa

Efter morgenmad og madpakkesmøring går vi samlet en kort tur i området omkring fjeldstuen. Herefter starter vi på dagens vandreture, som begge udgår fra Kvitåvatn Fjeldstue.
Gruppe 1: (ca. 3 timer/5km) Rundt om Skipsfjeld. Turen byder på prægtige udsigter over Rjukan mod Gaustatoppen.
Gruppe 2: (ca. 5 timer / 10km) Til toppen af Ørnenipa (1333 m.o.h.). Herfra er der en smuk udsigt til Gaustatoppen, Tuddal og Tinnsjøen. Opturen følger en mindre sti gennem et varieret terræn og turen ned går igennem ægte højfjeldsterræn.
Aftensamling med foredrag af Susanne og Martin, direktører på Kvitåvatn fjellstue.

Dag 3

Ørnenipa eller højfjeldet ved Heddalsvatnet

Gruppe 1: De der ikke tog turen til toppen af Ørnenipa den første dag, får i dag mulighed (i langsommere tempo) for en vandretur til toppen.
Gruppe 2: Højfjeldet ved Heddalsvatnet (foden af Gaustatoppen).
Der vandres på mindre stier i åbent terræn, hvor der vil være passager/mindre områder med stenblokke.
Nogle kan nå op på Toreskyrkja (1364 meters over havet) – mens andre kan korte turen af. Alle vil få den utrolig flotte udsigt mod Tuddal, Dybtjørn og Gaustatoppen. Aftensamling evt. med bål og historiefortællinger om fjeldets myter og gådefulde væsener

Dag 4

Hardangervidda og besøg i Rjukan

Bussen kører os til Hardangervidda Nationalpark Museum, der ligger med flot udsigt ud over Hardangervidda. Her besøger vi udstillingen om vildrener og der tilbydes kortere vandreture ud i området. Er vi heldige, finder vi tyttebær, multebær og blåbær, som et hyggeligt supplement til madpakken.
På vej tilbage til Fjeldstuen, besøger vi byen Rjukan, som er kendt for sin opførsel og beliggenhed ved de store vandfald og klemt inde mellem enorme fjeldsider. En placering, som fik entreprenante ingeniører til at opføre spejle på en bjergtop, som gør at der i vinterhalvåret kommer sol ned på torvet i byen.
Aftensamling med filmforestilling – ”Telemarkens Helte” eller ”Kampen om det tunge vand” – som optakt til morgendagens besøg.

Dag 5

Gvæven eller Kvitåvatn

Gruppe 1: Går en tur rundt om Kvitåvatn (ca. 4 km)
Gruppe 2: Vandrer mod Gvæven (ca. 8 km) i lettere fjeldterræn.
Efter dagens vandring aflægges et spændende besøg på Vemork Kraftværk – Norsk Industriarbejder Museum, som var stedet for verdens første produktion af tungt vand. Kraftværket var særlig interessant for såvel nazisterne som de allierede under 2. Verdenskrig og blev verdenskendt for sabotageaktionen i februar 1943. www.nia.no

Dag 6

Gaustatoppen (vandretur /togtur)

Efter at have kigget mod Gaustatoppen i næsten en uge, får vi mulighed for at ’bestige’ bjerget. Fra toppen er der en fantastisk udsigt, og i klart vejr kan man se en op til 1/6 del af Norge.
Som udgangspunkt begiver begge grupper sig mod toppen (en stigning på ca. 700 meter).
Vandreruten følger i starten en forholdsvis god sti, men går senere igennem større stenområder. Der er som regel et rigtig fint udsyn hele vejen op. Som alternativ kan man vælge en rigtig spændende oplevelse, og tage togbanen, som går op inde i bjerget. (Turen er i tilkøb på ca. NOK 320 for en enkelt billet og ca. NOK 440 for en retur). Der er altså mulighed for at gå op og ned, gå op og tage toget ned, eller man kan tage toget begge veje.

Efter middagen er der aftensamling og vi slutter ugen med hyggeligt samvær og sang inden turen i morgen går tilbage til Danmark

Dag 7

Hjemrejse

Efter morgenmad og madpakkesmøring er det tid til at sige farvel til fjeldstuen. Vi kører mod færgelejet, hvorfra vi har ca. 3 timers sejlads tilbage til Danmark. Vi ankommer til Hirtshals kl. 18.15 og kører derfra retur til opsamlingsstederne.