fbpx

New York, Washington, Gettysburg, Philadelphia, Amish folket - rundrejse i det østlige USA 10 dage til USAs mest indflydelsesrige og historiske stater med store indre kontraster

New York: Grænseløse muligheder
Washington: Magtens monumenter
Gettysburg: Den amerikanske Borgerkrig
Philadelphia: Uafhængighedserklæringen
Amish folket
i Pennsylvania

Frihedsgudinden blev et symbol på frihed for over 35 mio. europæere, og Empire State Building blev symbolet på et land med grænseløse muligheder. Terrorangrebet nine-eleven blev bevis på, at verdens militærmagt nr. 1 ikke var så urørlig, som det lod til. De ældste stater i Amerikas nordøstlige hjørne er en imponerende indgang til dette mægtige land, der i dag er verdens stormagt nr. 1. Som danskere er vi tæt knyttet til USA på godt og ondt: økonomisk, politisk og militært.

Mols Rejser har tilrettelagt en spændende 10 dages rejse med minimal kørsel gennem 3 stater med natur, landbrugsland, verdens vigtigste metropoler. Fra 1700-tals landbrug hos Amish folket til verdens førende metropoler på få 100 kilometer.

New York og Washington er 2 af verdens mest indflydelsesrige metropoler - oplev ved selvsyn de ikoniske bygninger og skulpturer, de kendte gader og mindesmærker. Fornem magtens vibrationer fra Det hvide Hus og Capitol, frihedens sus ved synet af Frihedsgudinden og New Yorks skyline, finansverdens gennemgribende indflydelse ved Wall Street, se FN indefra - en institution under pres, Lincoln monumentet, Arlington Kirkegården med Kennedys grav, Central Park osv osv.
Snak med den almindelige new yorker i når vi besøger en lille, lokal kirke hvor vi kender præsten (der taler dansk).

I Lancaster, blot ca 2½ times kørsel fra New York bor en stor gruppe af Amish folket - dette folk, som udvandrede fra Tyskland og på mange måder lever et liv, der hører til det forrige århundrede. De er fantastisk dygtige med deres hænder indenfor alt håndværk og håndarbejde - og har temmelig store landbrug med imponerende køkkenhaver. Samtidig arbejder mange Amish folk i moderne firmaer som håndværkere og stuepiger, de køber ind i supermarkedet og skal forholde sig til omverden. Stort interessant besøg her.

Alt er inkluderet i denne rejse:  3/4-pension, gode hoteller, alle udflugter og alle entréer, lokalguider, transport, guidede byvandringer sikrer stort udbytte, vidende dansk rejseleder som introducerer alle besøg, oversætter alt og fortæller generelt om USA.

På denne rejse kører vi ikke mange kilometer - desto mere tid til oplevelser. Kørsel i alt ca. 850 km.

Tidspunkt25. aug - 03. sep 2023
Pris29.500,00 DKK
Enkeltvær.+4.600,00 DKK
Tilmelding og info:75 87 12 12
Dag 1
Afrejse fra Billund/Kastrup
Gruppen mødes med rejselederen i Billund. Kl. 14.50, afrejse fra Billund (Kastrup på forespørgsel). Ankomst New York om aftenen lokal tid. Indkvartering på vores hotel som ligger helt centralt på Manhattan - i gåstand til bl.a. Times Square.
Dag 2
New York: Byrundtur m. bus, FN’s hovedkvarter
Centrum af New York kaldes ”The Big Apple”, og er en multikulturel smeltedigel. Livet leves i højt gear 24 timer i døgnet. Byens silhuet med skyskraberne er kendt, og med rejselederen kommer vi tæt på New Yorks monumentale bygninger og farverige pladser på halvøen Manhattan.
Efter et lille morgenmøde hvor byen introduceres og guide-system udleveres, tager vi hen til én af skyskraberne, hvor vi tager op på toppen – det giver et godt indtryk af byen og dens omfang, når man ser det hele ovenfra. Byrundturen fortsætter og vi skal opleve så meget så mulig. Vi vil i dag koncentrere os om den øvre del af Manhattan hvor vi bl.a. kommer til at se: Gaden Fifth Avenue med de mange berømte butikker, teatergaden Broadway, det ikoniske højhus Empire State Building fra 1931 og Rockefeller Centre der blev bygget af én af datidens rigeste personer, John D. Rockefeller. Vi går en tur ind i New Yorks største katedral, ser hovedbibliotek og flere mindre parker. Senere besøger vi hovedbanegården der ud over at være majestætisk også er stedet hvor den danske kok og iværksætter, Claus Meyer, har drevet bagerforretning med salg af dansk bagværk. I Central Park ses H.C. Andersen statuen og Strawberry Fields, John Lennons mindeplads. Transport rundt i foregår i dag til fods og med offentlig transport. Beregn ca. dkr. 100 til transport i løbet af dagen. Middag på restaurant.
Dag 3
New York: Besøg i lokal kirke, 11. september, Wall Street og sejltur
I dag kommer vores egen bus og vi kører over i bydelen Levittown, hvor kirken, ”Den Gode Hyrde” ligger. Kirkens præst taler dansk, og vi starter vort besøg ved at deltage i gudstjenesten. Efterfølgende får vi interessante fortællinger om kirken. Vi vil få en masse at vide om kirkens betydning i USA, de mange forskellige trossamfund og hele virket omkring kirkelivet, der på mange måder ligner den danske folkekirke, men alligevel er helt anderledes.
Kirken anretter en let frokost til os, som vi spiser sammen med de lokale kirkegængere.
Midt på eftermiddagen, kører vi retur mod den sydlige del af Manhattan. Her mærker man tydeligt, at her står vi i et af verdens absolut mest magtfulde, finansielle områder. Vi ser bl.a. New Yorks børs, finansområdet World Trade Center, mindestedet for terrorangrebet d. 11. september, en arkitektonisk perle af en undergrundsstation og flere andre ting.
Vi slutter dagen af med sejltur ud i det smukke havneområde med Manhattans karakteristiske skyskrabere som baggrund. Fra båden ser vi Frihedsgudinden som millioner af immigranter så som det første ved ankomsten til USA. Vi står af båden og besøger Ellis Island, der var modtagecentralen for ca. 12 mio. europæiske indvandrere, der rejste til USA. Der er flere interessante udstillinger om de mange migranter der kom til USA. Migranterne skulle igennem både fysisk og psykisk kontrol inden de fik lov til at rejse ind i landet.
Dagen slutter af med middag på restaurant i byen.
Dag 4
New York: FN-bygningen, køre til Amish-land
Hovedkvarteret for verdens forenede nationer, FN, ligger i New York. Vi besøger den flotte bygning og med rundviser inde i huset, får vi et godt indtryk af dette magtfulde sted. Vi ser blandt andet salen som FN’s forvaltningsråd benytter - salen er én af de mest brugte i huset og den blev skænket af Danmark i 1952. Møbler og indretning er tegnet af den danske arkitekt Finn Juhl (1912-1989). Salen blev restaureret og moderniseret med støtte fra Realdania og genåbnet af Ban Ki-moon og H.K.H. Kronprinsesse Mary i 2013.
Efter fælles frokost forlader vi New York og kører sydvest mod Lancaster og kommer ud til langt mere landlige omgivelser. Området er præget af de mange Amish-familier hvoraf langt de fleste ernærer sig ved landbruget.
Vi indkvarteres på et dejligt hotel der drives af Amish-folk. Hotellet ligger i udkanten af en lille by ud til åbne marker. En lille spadseretur kan anbefales eller man kan nyde poolen inde eller ude.
Middag.
Dag 5
Amish folket og lokale besøg
I 1800-tallet valgte mange forfulgte religiøse mindretal at emigrere til USA, og staten Pennsylvania tog godt imod de nye borgere. Amish-folket, der især kom fra Tyskland, Østrig og Norditalien, var bønder, og de slog sig ned på den gode muldjord omkring Lancaster. De lever den dag i dag et enkelt liv som bønder uden brug af elektricitet, telefoner, tv, computer, biler, traktorer og andet nymodens pjank.
De driver deres gårde ved hjælp af hestetrukne markredskaber, og de færdes på vejene i hestetrukne køretøjer.
Alle går ens klædt: mændene i sorte bukser, vest og stråhat, og kvinderne i lange mørke kjoler og hvide kyser.
Vi kører med bussen ind i amish området og ser de velholdte gårde, marker og køkkenhaver, der pryder landskabet. Vi får beretninger om amish folkenes levemåder, deres traditioner, religion og kultur. Vi gør holdt flere steder så mange se marker, maskiner og heste på nærmere hold.
Frokost på en restaurant i området.
Senere besøger vi et museum hvor vi kan se hvordan et Amish-hus ser ud og hvordan de lever med deres skikke, traditioner og tro. Desuden er der udstillet forskellige redskaber og husgeråd.
Amish-kvindernes patchworktæpper er verdenskendte, og der er mulighed for at se eksempler på dette smukke håndarbejde.
USA er kontrasternes land – og også tolerancens land. Lancaster-området er især et eksempel på udstrakt tolerance, hvor hestetrukne køretøjer kører side om side med moderne biler, hjemmesyet sort vadmel klæder side om side med den nyeste mode.
Retur til middag på hotel.
Dag 6
Amish marked, Gettysburg, Washington
Efter morgenmad og check ud fra hotellet, går vi over til det lokale Amish marked, der har åbent i dag. På markedet sælger mange af de lokale Amish forskellige varer inden for håndarbejde, kunsthåndværk og sløjd samt masser af friske fødevarer og hjemmebag. Det er her man kan købe lidt sødt til formiddagskaffen og måske få en autentisk souvenir med hjem.
USA er kendt for sine store shoppingcentre, de såkaldte outlets med utallige butikker, der sælger deres varer ekstra billigt. Her er mulighed for at købe billigt tøj med hjem (f.eks. til sig selv eller børnebørn). Vi afstemmer besøgets længde efter interessen.
Efter fælles frokost går turen mod byen Gettysburg, hvor det afgørende slag i juli 1863 i Den Amerikanske Borgerkrig blev udkæmpet. Krigen var meget blodig, og alene i Gettysburg omkom 51.000 soldater på få dage. Nordstaterne vandt slaget, hvilket blev udslagsgivende for krigen mellem Nord og Syd.
Vi kører forbi slagmarkerne og besøger et center, hvor man kan se billeder og effekter fra krigen. Vi forsætter sydpå til USA´s hovedstad, Washington, én af de smukkeste byer i Amerika. Her er ingen højhuse, men åbne, grønne områder med fantastiske monumenter og bygninger. Vi indkvarteres på et hotel i Washington.
Middag på restaurant.
Dag 7
Washington: Magtens bygninger og monumenter, Arlington Kirkegård
Vi tager på byrundtur med bussen og passerer bl.a. Det Hvide Hus, regeringsbygningen US Capitol. Vi ser Washington Monumentet, Roosevelt Monumentet og besøger Iwo Jima Monumentet. Vi kører til Arlington Kirkegård med endeløse rækker af hvide gravsten. 400.000 soldater fra mange af USA’s krige ligger begravet på den mest ærefulde militære kirkegård, og vi ser bl.a. den evige ild ved J.F. Kennedys grav og mindestenen for omkomne rum-astronauter. Vagtskiftet ved ”Den Ukendtes Soldats Grav” er en højtidelig, stærk og intens oplevelse.
Efter frokost fortsætter byturen hvor vi blandt andet skal se Abraham Lincoln monumentet. Abraham Lincoln var præsident under borgerkrigen og anses i dag for at være den største af alle præsidenter. Stedet er også kendt fra filmen ”Forrest Gump” hvor skuespilleren Tom Hanks holdt tale for titusinder af tilhører ved spejl-søen
Vi går en tur langs ”Vietnam muren” der er et monument over de 58.000 faldne, amerikanske soldater under Vietnamkrigen 1955-1975. Flere interessante besøg om eftermiddagen.
Retur til hotellet. Middag.
Dag 8
Washington: Smithsonian museer, fritid
Washington, D.C., udstråler magt og atter magt. Uanset hvor man vender blikket, er der monumentale bygningsværker som Det Hvide Hus og Capitol Hill og statuer af magtens mænd, men den amerikanske forbundshovedstad har også et overflødighedshorn af fremragende museer og gallerier.
Hovedparten er placeret omkring the National Mall, som er den park eller akse, der forbinder Lincolnmindesmærket med Capitol Hill og er omkranset af museer, mindesmærker og monumenter.
I dag bruger vi tid på nogle af de mange store og imponerende museer i The Smithsonian Institute som de mange museer kaldes efter stifteren James Smithson.
Der ligger bl.a. National Air and Space museum, et fremragende fly- og rumfartsmuseum, der bl.a. udstiller Charles Lindbergs Spirit of St. Louis, Apollos månelandingsfartøj, sten fra månen, Concorden og meget andet.
Museet for de amerikanske indianere er aldeles fremragende, især udstillingerne der handler om nutidens indianeres levevis og muligheder i det moderne USA.
Det naturhistoriske museum kan også varmt anbefales. Det er nemt at finde rundt, alle museer ligger inden for kort gåafstand og der er gratis adgang. Hvis man ikke vil besøge museer, kan en spadseretur ned mod Capitol og Det Hvide Hus anbefales (man kan også tage en cykeltaxi).
Frokost i dag på egen hånd. Retur til hotel. Afslutningsmiddag på restaurant i byen.
Dag 9
Philadelphia og hjemrejse
Efter morgenmad checker vi ud fra vores hotel og kører mod Philadelphia. Byen har stor historisk betydning for USA, da Uafhængighedserklæringen blev underskrevet her i 1776. Der findes et stort antal mindesmærker og offentlige bygninger, der vidner om byens betydning for nationens uafhængighed og statsdannelse i slutningen af 1700-tallet. Den kompakte bymidte har siden 1950'erne undergået store forandringer og fremstår som en blanding af moderne højhusbyggeri og velbevarede historiske kvarterer med et rudeformet gadenet fra grundlæggelsen 1682.
Vi går en lille bytur blandt de historiske minder og får et indtryk af den smukke by. Efter frokost går turen til lufthavnen og hjemrejsen påbegyndes.
Dag 10
Hjemkomst
Vi ankommer til Billund (evt. Kastrup) midt på formiddagen. Tak for denne gang.
Se her hvad prisen dækker

Prisen dækker

  • Flyrejse: Billund - New York. Hjemrejse: New York – Billund
  • Pension: 8 x morgenmad, 7 x aftensmad, 4 x frokost (værdi kr. 2800,-)
  • 8 overnatninger på gode hoteller
  • Turistbus til alle programsatte udflugter
  • Lokale byguider i New York City og Washington
  • Entré og rundvisning i FN’s hovedkvarter (værdi kr. 280,-)
  • Entré til udsigtsplatform på toppen af skyskraber (værdi kr. 360,-)
  • Besøg i lokal kirke m. dansktalende præst
  • Entreer i Amish området (værdi kr. 190,-)
  • Sejltur ved Frihedsgudinden og Ellis Island (værdi kr. 250,-)
  • Dansk rejseleder på hele turen til/fra Danmark
  • Dragerservice for 1 kuffert pr. person.
  • Lufthavnstransfer, lufthavnsskatter og afgifter pr. 28.10.2022 kurs 741, udvidet EU ansvarsforsikring for rejsebureauer.
Se her hvad prisen ikke dækker

Prisen dækker ikke

  • Private forsikringer
  • Øvrige måltider
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge (beregn ca. dkr. 375)
  • Private lommepenge
  • Offentlig transport i New York (beregn ca. dkr. 100)
  • Evt. øvrige entreer.
Se bemærkninger her

Bemærkninger

  • Læg mærke til, at næste alt er inkluderet i rejsens pris.
  • Flyveturen fra Europa til New York: ca. 6 timer og 30 min.
  • Tidsforskel mellem Danmark og østlige USA = 6 timer
  • Ingen vaccinationer er nødvendig
  • Rejselederen oversætter engelsk til dansk på hele turen.
    • Om rejselederen: Christian Mols er indehaver af Mols Rejser og har tidligere boet og gået i skole i USA et helt år. Siden er det blevet til et utal af rejser til USA både de østlige- og vestlige egne. Alle steder som I kommer til at besøge på denne rejse, at han har besøgt med mange grupper. Christian vil oversætte alle steder, hvor der bliver talt til gruppen på engelsk.
  • Kun 3 forskellige hoteller på hele rejsen (2 skift).
  • Krav til fysik: almindeligt godt gående og selvhjulpen
  • Rejsens pris er beregnet efter skatter, valutakurs og afgifter pr. 28.10.2022.
  • Forbehold for ændringer i valutakurs, skatter og afgifter. Forbehold for mindre ændringer.
  • Rejsen gennemføres v. min. 20 gæster og max 35.
 
 

 

 

Se kort over rejsen her
Se information om rejsemålet her

Info om rejsemålet

  • Hotellet i New York ligger i hjertet af Manhattan i gåafstand til fx. Times Square.
    Der er morgenmadsrestaurant, bar og et mindre fællesområde. Se hotellet her




  • I Amish-området bor vi på et dejligt familie-hotel. Her er en dejlig stor restaurant med en lækker buffet til både morgen- og aftensmad. Mange lokale kommer her for at spise.
    Svømmebad og dejlige omgivelser til en spadseretur. Rumlige værelser med store senge.
    Se hotellet her


  • Hotellet i Washington ligger helt centralt i byen - i gåafstand til Det Hvide Hus. Se hotellet her