Fuldendt rejse til området omkring Porto, Minho regionen – nationens vugge. Her møder man venlige mennesker, naturen står frodig, byerne er smukke med deres mange kolonibygninger, Atlanterhavet leverer friske fisk i store mængder og det gode stille liv leves.
Rejsen har fokus på oplevelser i lokalområdet og indholder flere unikke besøg, man ikke kan besøge som almindelig turist - bla. besøg på en korkfabrik (vinpropper) og lokale bønder fortæller om grøntsagsdyrkning op ad Atlanterhavet med tang som gødning. Den danske rejseleder har stort lokalkendskab og højt fagligt niveau. Alle nætter bor man på et godt mindre hotel lige ud til Atlanterhavet med et dygtigt og hjerteligt personale. Alt inkluderet: alle udflugter, entréer, rejseleder, mere end halvpension.
Daglige udflugter til bla. Douro-floden med vinstokke på stejle terrasse-marker (Unesco). Til Portos gamle bydel (UNESCO), til småbyer med den særprægede portugisiske byggeskik med kakkelfacader, historiske besøg ved Portugals vugge i Guimares, San Francisco Katedralen, rokokotrappen Bom Jesus, Børsen i Porto, Mateus Herregården. Smagsprøver og fortælling om portvinen og den lokale friske vinho verde. Fortælling om søfarernes imponerende mod og de store rigdomme, de hentede hjem til landet.
Portugals areal er ca dobbelt så stort som Danmark og indbyggerantallet ca 10 mio – inkl Madeira og Azorerne. Portugals historie er fuld af kontaster - fra ludfattig provins til stenrig kolonimagt med utallige besiddelser over hele verden. Fra diktatur til demokrati.
Landets storhedstid opstod med søfarerne, der i 1400 og 1500 tallet koloniserede lande verden over: Angola og Mozambique, Brasilien, Macao i Kina, fiskestationer ved New Foundland, kystbyer i Kina osv osv. En stor del af verdenshandlen lå i Portugals hænder. Indtægterne var enorme og udgifterne ligeså. Da kolonierne faldt, overtog diktator og fascist Salazar styret med en forarmet økonomi til følge. Demokrati opnåedes i 1974 og i 1986 kom landet med i EF. Landet var ligesom Grækenland i stor krise efter 2008 og modtog en stor hjælpepakke af EU. Immigrationen blandt unge er pt meget stor – portugisisk tales fortsat i de gamle kolonier og mange har familie i landene, så det er fristende at finde en fremtid i det fremmede.
Velkommen!
Inkluderet:
- Fly Kastrup – Porto t/rt
- 7 nætter på Hotel Estalagem Santo André
- Dansk rejseleder og tolk. Med hele vejen fra DK t/rt
- Alle udflugter og besøg
- Bus i Portugal inkl. vejafgifter og parkering alle dage
- Skatter, afgifter og bidrag til Rejsegaranti fonden samt EU Ansvarsforsikring
Inkluderede måltider i Portugal:
- 6 x middagsbuffet. Sidste aften: aperitif og musik
- 1 x frokostbuffet inkl 1 drik
- 1 x vin og snacks på vingård (let frokost)
- 7 x morgenbuffet på hotellet
Inkluderede entréer og rundvisninger:
- billet til tandhjulsbane Bom Jesus
- entré og rundvisning Børsen i Porto
- entré Katedral San Francisco
- besøg og prøvesmagning i Portvinshus
- entré til haven ved Mateus Herregården
- besøg hos lokal grøntsagsbonde inkl. tolk
- lokal bonde fortæller om tanghøst inkl. tolk
- besøg på korkfabrik
- vinsmagning og snack på gård med vinho verde. Fortælling og rundvisning.
Øvrige drikkevarer og måltider, drikkepenge (beregn ca 20€ pr person), turistskat ca 1€ pr person/nat og private forsikringer.
Hotel: Hotel Estalagem Santo André ligger dejlig ugeneret helt ud til Atlanterhavet. Udendørs pool. Alle værelser med eget bad, toilet, tv, safetybox. Værelser af uens indretning. Gode fællesarealer både ude og inde. Restaurant med panoramaudsigt til havet. Bar.
Øvrigt: Rejsen er beregnet d. 01.09.2022 ved minimum 20 gæster og max 30 gæster. Ret til mindre ændringer forbeholdes. Der tages forbehold for ændringer i valutakurser, skatter, moms og afgifter. Mols Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 1626.
Rejsen er arrangeret i samarbejde med Kristeligt Dagblad. Alle er velkommen.
Det er den rejsendes ansvar at opfylde indrejse- og opholdskrav på rejsemålet. Mols Rejser følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger. I tilfælde af aflysning returneres det indbetalte beløb.
Fysik: De historiske bykerner har ujævn flisebelægning og er bakkede. Man skal være helt selvhjulpen.