Vores rejse til Canada er mødet med den vilde, rå og overvældende natur. En natur der er næsten så uberørt, som da pelsjægerne og guldgraverne tog ud for at finde lykken. Vi besøger de enestående nationalparker med et righoldigt dyre- og planteliv, og vi har på alle rejserne til Vest-Canada set vilde bjørne, elk, moose, bjerggeder og kongeørne.
Rundrejsen med dansk rejseleder indeholder de største highlights i Rocky Mountains med besøg i nationalparkerne Banff, Jasper og Glacier, Yoho og Revelstoke krydret med bytur i Vancouver samt enestående kulturbesøg, der er på UNESCO’s verdensarvsliste.
Vor rejse bringer os til de fantastiske landbrugsarealer nord-øst for Calgary, hvor velplejede hvede- og rapsmarker strækker sig så langt øjet rækker, og traktorer og markredskaber er størrelse XXL. Vi besøger landbrug og får en snak med landmændene, hvis efternavne er Jensen og Mortensen, fordi de er efterkommere efter danske udvandrere.
Vi er gæster hos den religiøse sekt Hutterite på deres kollektivfarm. Vi ser deres veldrevne landbrug, og vi spiser hjemmelavet frokost i deres spisesal.
Vi kører gennem guldgraverlandet og flere indianerreservater med den oprindelige befolkning indianerne, som canadierne kalder First Nations.
Alt i alt en storslået rejse med et velsammensat og indholdsrigt program, med de største naturoplevelser og autentiske kulturbesøg - besøg der bidrager til at gøre rejseoplevelsen til en totaloplevelse og giver os bred indsigt i dette kæmpestore land og dets befolkninger.
Rejselederen er med på hele rejsen t/rt fra Danmark, og der gives gode informationer om alle programpunkter og landskaberne på hele rundrejsen.
Det er en smuk og indholdsrig rejse til en god pris
Denne rejse er unik og findes ikke lig andre steder pga. vores personlige kontakter vi har i Canada.
Alle entreer inkluderet (se komplet liste)
Halvpension inkluderet (morgenmad og frokost eller aftensmad)
Dygtig og kompetent dansk rejseleder med på hele rejsen fra Danmark. Der oversættes fra engelsk til dansk.
Ikke inkluderet:
Mulige tilkøb:
Bemærk: Morgenmad hver dag + et dagligt måltid (frokost eller middag). Alle entreer jf. programmet er inkluderet. (entreer + mad værdi kr. 5.000,-)
Vor rejseleder er med på hele rejsen fra Danmark til Canada t/rt (tryghed)
Begrænset buskørsel – i alt kun ca. 2.300 km. Alsidigt og varieret program med mange besøg inkl.
Prisen er beregnet efter kendte valutakurser, skatter og afgifter pr. 5.12.2023.
Forbehold for ændringer i flytider, samt ændringer i kurs, valuta, skatter, div. afgifter.
Rejsen gennemføres ved min 18 gæster og max 25.
Mols Rejser benytter hoteller af god/høj standart. Alle hotelværelser har eget bad og toilet, gode senge, farve TV, kaffe/te faciliteter, hvilemøbler, skrivebord, strygejern og –bræt, hårtørrer, clockradio, og næsten alle hoteller har gratis internet, swimmingpool og fitnessrum. Alle hoteller har morgenmadsrestaurant, og de fleste har middagsrestaurant. Næsten alle hotelværelser har fuldt udstyret køkkenhjørne.
På rejsen er der mulighed for flere dejlige spadsereture ad stier i bjergene og ved søerne. Spadsereturene er i den lette kategori på ½ - 1½ time og går ad præparerede stier.