Skotland med Edinburgh tattoo. Fly Esbjerg 8 dages rundrejse. Tattoo på Edinburgh Castle.

Rundrejsen til Skotland byder på utrolige smukke landskabelige scenerier, en venlig befolkning, gammel kultur og en særdeles spændende historie. Besøg på slotte, slagmarker og ved mindesmærker, som fortæller om landets dramatiske historie. Det skotske højland har sin helt særegne storhed og charme: vilde, mennesketomme vidder så langt øjet rækker, dybe dale og stejle fjelde. Her færdes man i nogle af de sidste uspolerede og uberørte naturområder i Europa.

I programmet indgår også besøg i pragtfulde parker, kulturelle og historiske seværdigheder, sejltur på Loch Ness, træning med fårehunde hos en lokal bonde, den smukke sø Loch Lomond, Glenfinnan Viadukt og The Whisky Trail med ca halvdelen af Skotlands 80 destillerier. Stemningen på de skotske pubber, hvor skotterne udlever deres sociale liv, er selvfølgelig også en mulighed. Gode 3* hoteller og god forplejning. 3 hotelskift.
6 middage og alle udflugter inkluderet, dansk rejseleder med på hele rejsen fra Danmark. Direkte fly Esbjerg-Aberdeen. Mulighed for tattoo på Edinburgh Castle

Tidspunkt07. aug - 14. aug 2019
Pris 10.975 kr
Enkeltvær.+ 1.575 kr
Tilmelding og info:75 87 12 12
Dag 1
Udrejse Esbjerg-Aberdeen. Det skotske højland. Nethybridge
Afrejse med direkte fly fra Esbjerg til Edinburgh. Afgang Esbjerg kl 13:15, ankomst Aberdeen kl 13:40. Aberdeen (195.000 indb.) ligger ved udmundingen af floden Dee i det nordøstlige Skotland og er hovedby for servicering af olie- og gasfelterne i Nordsøen. Byens omfattende maskinindustri og konsulentvirksomhed er også knyttet til offshore industrien. Vi kører mod vest. Nu begynder det skotske højland, og vi kører ad mindre veje forbi den engelske dronnings skotske sommerslot Balmoral (lukket for besøgende i august). Besøg i Crathie kirke, hvor medlemmer af den engelske kongefamilie er blevet viet. Turen ind over Cairngorm-bjergene er utrolig smuk: et uberørt lyngklædt højland med fuglevildt og storvildt samt i 10.000 vis af får. Indkvartering i Cairngorms nationalpark i 3 nætter.
Dag 2
Culloden Battlefield, The Malt Whisky Trail
Dagsprogrammet starter med et historisk besøg på slagmarken Culloden Battlefield, hvor det sidste afgørende slag mellem skotterne og englændere faldt sted i 1746. Vi kører videre ad mindre veje igennem flere landsbyer. Frokost i Elgin, hvor man også har mulighed for at besøge butikken ved Johnstons (cashmere strik) eller den gamle Katedral, der nu ligger i ruiner. Vi kører videre ad mindre veje til ”whiskyruten”, et område langs lakse- og whisky floden Spey med ca. halvdelen af Skotlands 80 whisky destillerier. Besøg og rundvisning på et af de gamle whiskydestillerier. Smagsprøver. Vi kører videre til Craigellachie, hvor vi besøger Speyside Cooperage. Her fremstilles efter gamle håndværks-traditioner de mange trætønder, der er nødvendige til lagring af Skotlands whisky. Til hotellet til middag.
Dag 3
Atlanterhavskysten og Inverewe Park
Turen går mod nordvest igennem noget af Skotlands mest storslåede, vilde og mennesketomme højland. Vi passerer dale og fjeldsider af utrolig naturskønhed og total uberørte af mennesker. Måske Europas smukkeste og mest uberørte landskaber. Besøg ved kløften Corrieshalloch Gorge med det 60 meter høje Measach vandfald. Videre til Atlanterhavets forrevne klippe- og strandkyst. Ved Loch Ewe besøger vi den 20 ha store Inverewe Park og Have, anlagt for ca. 100 år siden. Takket være den lune Golfstrøm vokser her mange subtropiske og tropiske planter. Vi kører ad smalle bjergveje langs Loch Maree og videre retur til hotellet. En dag med enestående naturindtryk. Middag på hotellet.
Dag 4
Fårehunde. Sejltur på Loch Ness
Vi kører ud i det smukke højlandslandskab og besøger en fårebonde, der demonstrerer sine dygtige fårehunde i naturlige omgivelser. Videre sydpå langs de 4 søer Loch Linnhe, Loch Lochy, Loch Oich og Loch Ness, der blev dannet i forbindelse med kontinenternes vandring for mere end 400 mil. år siden. Frokost købes i Fort Angustus og sluserne ved Neptun Staircases opleves. Derefter en smuk sejltur på den berømte godt 40 km lange og meget dybe sø Loch Ness. I Spean Bridge ser vi Commando Memorial for specialenheder under 2. verdenskrig. Til middag og overnatning på hotel i Fort William (2 nætter).
Dag 5
Kystbyen Mallaig, oplevelser i Fort William
Vi kører i bussen til den lille havneby Mallaig – en køretur med meget smukke landskabelige oplevelser. Stop ved Anders Lassens bænk og den berømte Glenfinnan Viadukt. Kaffepause i Mallaig og mulighed for en gåtur i udkanten af byen. Tilbage til Fort William, hvor eftermiddagen er på egen hånd. Der er mange muligheder: bussen kører til Storbritanniens højeste bjerg Ben Nevis (1344 m.o.h.), der ligger lige uden for Fort William. Her kan man i en gondollift (£16) komme op til en bjergcafé og gå videre op mod toppen for at nyde den fantastiske udsigt – hvis vejret tillader det. Eller man kan blive i Fort William og besøge West Highland Museum, gå en tur langs den meget dybe Loch Linnhe eller sejle en tur på fjorden. Endelig man kan lade sig friste af de mange butikker med lækre uldvarer og klantern. Vi samles til middag på hotellet.
Dag 6
Glencoe dalen og Loch Lomond. Tattoo i Edinburgh
Vi kører mod syd langs Loch Linnhe og ind i Skotlands mest berømte dal – Glencoe – indskrevet med blod i landets historie. Området er en storslået naturoplevelse. Vi kører til den smukke by Inveraray ved Loch Fyne. Byen med de hvidkalkede huse har været hjemsted for Argyll-hertugerne fra Campbell-klanen. Formiddagspause i byen og mulighed for at besøge Skotlands mest berømte historiske fængsel med ”rigtige” fanger. Vi kommer til den smukke sø Loch Lomond, kører langs en dyb fjordarm af Atlanterhavet og holder frokostpause i den lille landsby Luss ved søen. Indkvartering på hotel ved Edinburgh (1 nat). Kort efter kører vi ind til Royal Mile, gaden som ligger mellem Edinburgh Castle og Parlamentet. På den livlige gade købes aftensmad på egen hånd - rejselederen er behjælpelig. Kl 21.00 skal vi overvære det verdensberømte militære tattoo på Edinburgh Castle (tilkøb). En stor oplevelse venter. Bussen kører os tilbage til vort hotel efter tattoo.
Dag 7
Edinburgh, Scone Palace, Aberdeen
TEfter morgenmad kører vi en bytur i Edinburgh. Edinburgh regnes blandt verdens smukkeste byer, og både den gamle bydel fra middelalderen og den nye bydel fra det 18. årh. er på UNESCOs liste. Vi passerer bl.a. St. Giles Katedralen, Holyrood Palace, Skotlands nye parlamentsbygning, Vi kører gennem den smukke New Town med Charlotte Square og til Grass Market og Greyfriars Church. Frokost og lidt tid på egen hånd – anbefales kan mindre besøg som Camera Obscura, Museum on the Mound, St Giles Cathedral, butikken ved The Scotch Whisky Experience. Herefter nordpå gennem Perth, hvor den skotske reformator John Knox holdt sin flammende prædiken, der udløste den skotske reformation. Lidt nord for byen Perth besøger vi Scone Palace, måske Skotlands vigtigste historiske sted. Her blev i alt 42 skotske konger kronet. Slottet er omgivet af en smuk herregårdspark. Sidst på dagen ankommer vi til Aberdeen og vores centralt beliggende hotel. Middag.
Dag 8
Hjemrejsen. Aberdeen-Edinburgh
Med fly retur til Esbjerg, ankomst kl 12.45 – en stor oplevelse rigere.
Se her hvad prisen dækker

Prisen dækker

  • Fly Esbjerg – Aberdeen, t/rt direkte
  • Lufthavnsskatter og afgifter pr. 01.10.2018
  • Rundrejse i skotsk bus
  • Fuldt udflugtsprogram som beskrevet
  • Sejltur på Loch Ness
  • 7 overnatninger på gode 3***hoteller
  • 7 x skotsk morgenmad
  • 6 x skotsk middag
  • 1 x frokost
  • Dansk rejseleder på rejsen fra Esbjerg Lufthavn
  • Fortællinger om div. programpunkter
  • Dansk moms, bidrag til Rejsegarantifonden og udvidet EU ansvarsforsikring
Se her hvad prisen ikke dækker

Prisen dækker ikke

Tilkøb – bestilles ved køb af rejsen:

  • Tattoo billet på gode pladser, inkl. buskørsel t/rt til hotellet kr. 530,-
  • Entrépakke kr. 490,- (Scone Palace, Culloden Battlefield, Speyside Cooperage, whiskydestilleri, Inverewe Garden og fårehundeopvisning)

Ikke inkluderet: Øvrige måltider, drikkevarer, drikkepenge samt private forsikringer

Se bemærkninger her

Bemærkninger

Hotellerne er gode turisthoteller, alle værelser med privat bad/toilet. Værelser med dobbeltsenge eller to adskilte senge. Dobbeltsenge er ofte udstyret med dobbeltdyne. Værelserne er af uens indretning og størrelse. Især højlandets hoteller har en gammeldags rustik charme.

Valuta: britiske pund.

Øvrigt: Prisen er beregnet efter kendte skatter, afgifter, valutakurser d. 01.10.2018 (GBP 840). Der tages forbehold for ændringer i valutakurser, skatter, moms og afgifter. Mols rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 1626. Ret til mindre ændringer i programmet forbeholdes. Max 30 gæster på rejsen.

Fysik: almindeligt godt gående og helt selvhjulpen.

Se kort over rejsen her