Skotland, Orkneyøerne, tattoo. Fly Kbh Den store rå natur

Længslen efter uspoleret natur så langt øjet rækker og højt til himlen indfries i højlandet, hvor den helt særegne storhed blandt bløde bakker opleves. Her er virkelig plads til sjælen. Langs klippekysten med utallige fjorde ligger de små landsbysamfund, der synes at leve et liv på trods.

Orkneyøerne byder bl.a. på helt unikke førhistoriske seværdigheder bl.a. stenalderlandsbyen Skara Brae og stencirklen (henge) Ring of Brogar – UNESCO seværdigheder. Under både 1. og 2. verdenskrig lå den britiske flåde gemt mellem øerne i den naturlige havn Scapa Flow. Længere sydpå kan man takket være golfstrømmens opleve varme temperaturer i en imponerende engelsk park med eksotiske planter og palmer beliggende helt ud til Atlanterhavet. Kørsel gennem den fantastisk smukke Glencoedal, der var kulisse for en af Skotlands mest gemene massakre i 1692. Ad smalle veje besøges en lokal fårebonde, hvor man må imponeres over det tætte samarbejde mellem hunde og bonde. Besøg hos et af Skotlands mange whiskydestillerier samt på Scone Palace, hvor 42 skotske konger er kronet.

Rejselederen vil undervejs komme ind på Skotlands rige historie, kulturen, nutiden, faunaen, fuglelivet og geologien. Mulighed for at opleve det store tattoo på Edinburgh Castle. Gode 3* hoteller, alle udflugter og halvpension.

Men først og sidst er det en naturrejse – krydret med gåture, historiske fortællinger og kulturindslag.

Tidspunkt19. aug - 26. aug 2019
Pris 11.750 kr
Enkeltvær.+ 1.740 kr
Tilmelding og info:75 87 12 12
Dag 1
Fly fra Kastrup. Edinburgh Tattoo
Afrejse med fly fra Kastrup til Edinburgh. Fly fra Billund på forespørgsel. Indkvartering på hotel i Edinburgh (1 nat) og kort efter videre til Royal Mile, gaden som ligger mellem Edinburgh Castle og Parlamentet. På den livlige gade købes aftensmad på egen hånd - rejselederen er behjælpelig. Edinburgh regnes blandt verdens smukkeste byer, og både den gamle bydel fra middelalderen og den nye bydel fra det 18. årh. er på UNESCOs liste. Kl 21.00 skal vi overvære det verdensberømte militære tattoo på Edinburgh Castle (tilkøb). En stor oplevelse venter.
Dag 2
Scone Palace og det skotske højland
Efter morgenmad kører vi gennem Edinburgh før vi kører nordpå. I Perth holdt den skotske reformator John Knox sin flammende prædiken, der udløste den skotske reformation. Lidt nord for byen Perth besøger vi Scone Palace, måske Skotlands vigtigste historiske sted. Her blev i alt 42 skotske konger kronet. Slottet er omgivet af en smuk herregårdspark. Nu begynder det skotske højland, og vi kører ad mindre veje forbi Braemar Palace og den engelske dronnings skotske sommerslot Balmoral (lukket for besøgende i august). Besøg i Crathie kirke, hvor medlemmer af den engelske kongefamilie er blevet viet. Turen ind over Cairngorm-bjergene er utrolig smuk: et uberørt lyngklædt højland med fuglevildt og storvildt samt i 10.000 vis af får. Indkvartering og middag på hotel i Cairngorms Nationalpark.
Dag 3
Fårehunde, Inverness, whisky og Thurso
Lige efter morgenmad besøger vi en fårebonde, der demonstrerer sine dygtige fårehundes evner i naturlige omgivelser. Et rigtigt godt besøg, hvor bonden har sjælen med i arbejdet med sine mange hunde. Derefter kort stop i højlandets hovedstad Inverness. Lige nord for Inverness besøger vi én af de mange whisky destillerier og smager på de gyldne dråber. Vi kører langs den østlige kyst, hvor stednavnene afslører vikingernes store indflydelse (Wick = vig, Dingwall = Thingvalla, Tain = ting). En smuk køretur med havet på den ene side og bløde bakker på den anden side. Overnatning på hotel i Thurso (2 nætter), der som de fleste andre byer i området er en gammel vikingeby. I middelalderen var havnen i Thurso Skotlands vigtigste for handel med Skandinavien. Middag på hotellet.
Dag 4
Heldagstur til Orkneyøerne
Fra Scrabster sejler gruppen til Orkneyøerne – en smuk sejltur forbi de klippefulde øer, når vejr og vind arter sig. Sæler og endda hvaler er ikke usædvanlige i området. Orkneyøerne består af 67 øer med 21.000 indbyggere fordelt på 21 af øerne. Øerne var fra år 800-1456 under dansk-norsk herredømme. Nu ernærer øens befolkning sig primært ved olieindustrien og turisme. Golfstrømmen giver øerne er fugtigt, blæsende og lunt klima med et græsdækket klippelandskab. Orkneyøerne er især kendt for sine enestående forhistoriske seværdigheder, som er på Unesco verdensarvslisten. I løbet af dagen besøges stenalderlandsbyen Skara Brae fra 3000 f.Kr., Standing Stones of Stenness (resterne af en henge, ca 5000 f.Kr.) og den store stencirkel Ring of Brogar (4000 f.Kr.). I hovedbyen Kirkwall besøges Magnuskatedralen fra 1137 bygget af den norske Jarl Rognvald. Køretur over dæmninger ”Churchill Barriers”, som blev bygget under 2. verdenskrig, for at beskytte den engelske flåde, der lå i bugten Skapa Flow. Forbi det italienske Kapel. Hjemsejlads. Middag på hotellet i Thurso.
Dag 5
Den nordvestligste kyst
En dag i det fjerneste hjørne af Skotland - en dag med absolut storslåede naturoplevelser. Vi kører stik vest langs kysten. Her er så øde som kun få steder i den vestlige verden. Få træer, få bebyggelser – og de, der er, putter sig for vinden fra vest. Højland, mosdækkede bjerge, bregner, lyngbakker og sandsynligvis et silkeblødt tågedis i totter. Besøg hos den danske keramiker Lotte Glob, hvis ateliér ligger så smukt med ”keramiske oplevelsesstier”. (Lotte Glob kan i perioder være bortrejst og så bortfalder besøget). Madpakken spises ved Balnakeil – en meget lille flække beliggende på det yderste af Skotland beboet af kunstneriske sjæle. Rejselederen vil vise vej på en mindre gåtur, eller man kan nyde en kop kaffe på en café og opleve naturen og fuglene på stranden (bl.a. alke, lomviger og forskellige mågearter) i eget tempo. Resten af eftermiddagen står i geologiens tegn med 2 interessante stop ved informationscentre om tilblivelsen af Det skotske Højland. I klart vejr er det også 2 meget smukke stop. Hotel og middag i Ullapool.
Dag 6
Inverewe Garden, lokalmuseum, sæltur i Plockton
Vi forlader Ullapool. Stop ved den dybe, imponerende slugt Corrieshalloch med vandfaldet Measach Falls. Kørsel langs kysten med fantastiske panoramaudsigter. Fra den rå og uspolerede natur, oplever vi dernæst den kultiverede og menneskeskabte engelske havekultur i Inverewe Garden, en storslået park på 20 ha og med over 2500 forskellige planter, der ligger ud til Atlanterhavet. Takket være Golfstrømmens lune temperaturer kan man opleve både palmer og andre subtropiske planter, selv om parken deler breddegrad med Sibirien. I Gairloch besøger vi det lille lokalhistoriske museum, fordi vi her kan få et fint lokalt indblik i århundredes liv i højlandet. I Plockton skal vi på sæltur til én af sælkolonierne i området. Tidevandsforskellene er voldsomme her og giver stor variation i udsigten. Hotel og fælles middag i Kylakin på Skye.
Dag 7
Neptun Staircases, Fort William, Glencoe dalen, The Trossacs
I dag går turen mod sydøst via en smuk rute langs én af Atlanterhavet lange fjorde, som er så karakteristisk for Skotlands vestkyst. Stop ved henholdsvis Commando Memorial, et mindesmærke for engelske soldater under 2. verdenskrig, en uldbutik og Neptun Staircase, der er et større sluseanlæg ved Fort William. Herefter køres ind i Skotlands mest berømte dal Glencoe, der er indskrevet med blod i landets historie da den engelske konge for 300 år siden dræbte hele landsbyer i dalen. Området er også en storslået naturoplevelse. Vejen går videre gennem Nationalparken The Trossachs til byen Arrochar. Rejselederen vil afhængigt af vejret tilbyde en gåtur i løbet af dagen. Området er et ydet vandreområde. Hotel og middag.
Dag 8
Hjemrejse fra Edinburgh
Morgenmad på hotellet og med fly retur til Danmark - en stor oplevelse rigere.
Se her hvad prisen dækker

Prisen dækker

  • Fly Kastrup – Edinburgh. Afrejse Billund på forespørgsel
  • Rundrejse i skotsk bus
  • 7 overnatninger på 3*** hoteller
  • Fuldt udflugtsprogram som beskrevet
  • 7 x skotsk morgenmad
  • 6 x skotsk middag
  • 1 x madpakke
  • Flere gåture afhængig af vejret
  • Færge til Orkneyøerne
  • Kyndig dansk rejseleder. Rejseleder følges med gruppen fra Kbh
  • Informative fortællinger om landet, naturen og alle programpunkter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden og udvidet EU ansvarsforsikring
Se her hvad prisen ikke dækker

Prisen dækker ikke

Entrépakke: Sæltur, whiskydestilleri, Skara Brae, Scone Palace, fårehundeopvisning, Inverewe Garden, Gairloch Lokalmuseum. Kr 660,- pr person

God billet til tattoo kr 530,- pr billet

Drikkevarer, øvrige måltider, drikkepenge, øvrige entréer og private forsikringer.

Se bemærkninger her

Bemærkninger

Hotellerne er 3*** turisthoteller, alle værelser med privat bad/toilet. På værelser med dobbeltsenge må forventes dobbeltdyne. Værelserne er af uens indretning og størrelse. Skotske hoteller i yderområderne er hyggelige og charmerende, men ofte af ældre dato og med mange tilbygninger.

Øvrigt: Prisen er beregnet efter kendte skatter, afgifter, valutakurser d. 28.9.2018. Der tages forbehold for ændringer i valutakurser, skatter og afgifter. Mols Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 1626. Ret til mindre ændringer i programmet forbeholdes. Max. 30 gæster på rejsen. Den danske rejseleder følger gruppen t/rt Danmark.

Fysik: Godt gående. Gode solide travesko til gåturene anbefales.

Se kort over rejsen her