Den store Gotlandstur. Højsommer Gotland fra nord til syd

Højsommer på Gotland.
Oplev en perlerække af Gotlands højdepunkter i et fantastisk program med ophold tre forskellige steder og fokus på historie og den enestående varierede natur. Rejsen indledes med 2 dage i det stemningsfulde gamle Visby, der er kåret af Unesco til Nordens bedst bevarede middelalderby. Derpå 2 dage i nord ved Fårösund. Fårö var i mange år var lukket for offentligheden pga militærbaser, men nu er der åbnet op og byder på forrevne kalkklipper i helt nøgne naturscenarier. Endelig 3 dage på det sydlige Gotland med udflugter i det bølgende kulturlandskab.

Gennem hele programmet er vi sikret et bredt og fagligt funderet program med dansk rejseledsager og dygtige faglærere fra Gotlands Folkhögskola.

Denne store klassiske Gotlandstur spænder geografisk fra nord til syd – øst til vest – og har et væld af kulturhistoriske højdepunkter: Middelalderens Visby, Hansatiden, Danskerperioden og de store vikingeskatte. Vidtstrakte kyster, fugleliv, meterhøje kalkraukaer, fossilfund og en rigdom af vilde sommerblomster. Dertil vil vi opleve historiske kirker, spændende museer og stifte bekendtskab med bl.a. kunstneren Asger Jorn, instruktøren Ingmar Bergman (der boede på Fårö), botanikeren Carl von Linné og fuglemaleren Lars Jonsson. Rejsen er inkluderet mere end halvpension.

Tidspunkt23. jul - 30. jul 2019
Pris 10.975 kr
Enkeltvær.+ 1.450 kr
Tilmelding og info:75 87 12 12
Dag 1
Udrejse, Visby
Opsamling og kørsel gennem Danmark. Forventet sidste opsamling er ved Ørestad Station ca kl 13. Vi kører videre over Øresundsbroen gennem Sverige til Oskarshamn, hvor vi går ombord på færgen med vores bagage og tager færgen til Visby kl 21.40. Ankomst til Visby kl 00.50. Med bus til vores 4* hotel i Visby, 10 minutters kørsel. Hotellet ligger dejligt helt i centrum ved Almedalen, bymuren og havet.
Dag 2
Byvandring Visby
Morgenmad på hotellet. Vort hotel ligger fredeligt lige ved bymuren, og på byturene oplever vi byens fantastiske stemning og atmosfære. Vi går ind til centrum og mødes med den gotlandske lærer, der viser os videre rundt i byen. Vores byvandring leder os bl.a. til Almedalen, korsbetningen, Sct. Maria Domkirke og forbi flere kirkeruiner i centrum. Vi besøger også den lille Botaniske Have og ser nærmere på den velbevarede bymur, der omkranser hele bykernen. Frokost (inkl.) undervejs på en restaurant på Stortorget. Efter frokost fortsætter byvandringen, og senere bliver der tid til egen disposition i byen. Vi kan anbefale Kunstmuseet eller at vandre ringmuren rundt, helt eller delvist. (Knapt 4 km i sin fulde længde). Middag på egen hånd – mange muligheder i nabolaget. Rejselederen er behjælpelig.
Dag 3
Fornsalen, Bläse kalkbrud, Fårösund
Efter morgenmaden går vi en lille omvej forbi ruinerne af Visborg Slot til Nationalmuseet Gotlands Fornsal. Rundvisning på museet, bl.a. til afdelingen med de unikke sølvfund fra vikingetiden. Frokost købes i museumscaféen. Bussen samler os op ved Museet, og vi kører nordpå langs vestkysten og hører undervejs om Fårö og Gotlands geologi, samt om de mange fossiler, der kan findes over hele øen. Besøg og rundvisning i Bläse Kalkbruds Museum, der fortæller historien om Gotlands vigtige stenindustri. I 1600 tallet blomstrede eksporten af brændt kalk til bl.a. Danmark og Tyskland op - og toppede i første halvdel af 1900, hvor der var ikke mindre end 30 stenbrud i det nordlige Gotland. Stenbrud er fortsat en vigtig indtægtskilde for Gotland. Viderekørsel til Fårösund, hvor vi indkvarteres på Bunge Vandrehjem, som i 2003 blev indrettet i Lotta Skolens røde militærbarakker. Vandrehjemmet ligger i landlige omgivelser med 2 km spadseretur til havet og færgelejet, hvorfra den lille færge til Fårö afgår. Smuk udsigt i det flade landskab. Alle værelser til vores gruppe har eget bad og toilet, opredte senge og er inkl slutrengøring. Middag spises på vandrehjemmet. Rejselederen vil tilbyde en aftengåtur til vandet.
Dag 4
Fårö rundt, raukaer, Ingmar Bergman
Efter morgenmaden køres til den lille færge, der på 8 minutter bringer gruppen til Fårö. Fårö var i mange år var lukket for offentligheden pga. store militære anlæg. Øen er tyndt befolket. Dagens udflugt bringer os til Gotlands mest golde, nøgne og barske natur. De åbne vidder er umiskendeligt præget af vind og vejr, og befolkningen har i århundreder indrettet sig efter de nøjsomme vilkår. Vi kører langs den kalkhvide vestkyst til den helt afsides liggende fiskerflække Helgumannen med huse placeret direkte i strandbredden. Herfra går det op til de unikke Langhammars raukaer, der troner op som kæmpe kalkskulpturer. Her spiser vi vores medbragte picnicfrokost. Ruten fortsætter rundt ved Ekeviken og vi hører om den store vandreklit Ullahau. Der holdes pause ved Ebbes, inden vi skal helt østpå til fyrtårnet på den alleryderste spids. Her flader Fårö ud i intetheden med Sveriges vel nok læng-ste og bredeste sandstrand. På vejen hjem gøres stop ved Fårö Kirke, hvor Ingmar Bergman ligger begravet. Mulighed for at besøge det lille nærliggende museum for Ingmar Bergman, som opholdt sig en del på Fårö gennem sit liv. (museum ikke inkl). Eller man kan nyde en kop kaffe og en safranpandekage i museets café. Aftensmad på vandrerhjemmet.
Dag 5
Bunge Museum, Slite, Hemse
Efter morgenmaden pakker vi bagagen i bussen og besøger Bunge Museum, der er Gotlands største frilandsmuseum med mange egnstypiske gårde og bygninger fra gotlandsk middelalder. Vi spiser den medbragte frokost på stedet, inden vi kører videre sydpå og gennem Gotlands næststørste by, Slite. Havnebyen er Visbys modsætning og giver os indtryk af den enorme eksport af kalk til hele verden. Slite Cement er øens største erhverv. Videre sydover gør vi et par stop undervejs ved historiske steder, bl.a. ved Bro Kirke, der har aner tilbage til 1100-tallet. Ankomst til højskolen i Hemse midt på øens syd-lige halvdel og indkvartering på værelserne. Kort pause efter aftensmaden, og siden besøger vi Hemse kirke. Aftenkaffe på skolen.
Dag 6
Det østlige Gotland
I dag har vi udflugt til det østlige Gotland og om-rådet Östergarn. Vi kører til plateauet ved Tors-burgen, der er en indlandsklint og et af øens højeste punkter. Her blev i vikingetiden anlagt en fornborg, der fra naturens side afgrænset af stejle klinter på 3 sider. Herfra fortsætter vi ud på ”næsen” af Gotland til Östergarnslandet, hvor vi holder frokostpause (madpakker) i bugten ved fiskerflækken Katham-marsvik. Mulighed for en kort vandring op på knuden, Grogarnshovedet. Vi fortsætter ned ad østkysten til Folhammar på østkysten, hvor vi ser en hel ”skov” af kalkstens-raukaer ved vandet. Aftensmad på højskolen. Aftentur med gårdbesøg ved en avler af got-landske får. Aftenkaffe medbragt fra skolen.
Dag 7
Asger Jorn, sydlige Gotland
I dag har vi udflugt til Gotlands allersydligste spids, kaldet Hoburgen. På vejen dertil besøger vi Grötlingbo Kirke, hvor Asger Jorn ligger begravet. Vi standser også ved Fide Kirke og de nærliggende engarealer med vilde blomster. Vi fortsætter sydover til raukaområdet ved Holmhollar, hvor vi spiser den medbragte frokost. På denne årstid kan området her på sydspidsen være fuldstændig ”blå” af den vilde blomst Slangehoved. Ved det karakteristiske Hoburgen kører vi lidt op langs kysten med besøg på et slibeværksted, der sliber sandsten. Ruten bringer os lidt ind i landet igen til Vämling-bo præstegård, der nu er indrettet til museum for den verdensberømte fuglemaler Lars Jonsson. Man kan også se Vämlingbo kirke, naturcenteret eller tage en kop kaffe i caféen. Tilbagekørsel og aftensmad på højskolen. Efter en kort pause mødes vi til fælles afslutning med bål i haven, hvis vejret tillader det.
Dag 8
Hjemrejse
Tidlig let morgenmad på højskolen. Med morgenfærge Visby 07:30 – Oskarshamn 10:40. Herefter hjemkørsel gennem Sverige, over Øresundsbroen til opsamlingsstederne. Nødvendige toiletstop og pauser til køb af mad indlægges.
Se her hvad prisen dækker

Prisen dækker

  • 2 nætter på godt 4* hotel i Visby centralt lige ved bymuren.
  • 2 nætter på Bunge Vandrehjem
  • 3 nætter på Gotlands Højskole.
  • Mere end halvpension: 6 morgenmad, 5 frokoster (1 x café, 4 x picnic), 5 middage, 3 aftenskaffe. Alm. svensk kost på vandrehjemmet og på højskolen.
  • Dansk rejseleder på hele turen og anerkendt svensk faglærer med på udflugterne.
  • Byvandring i Visby, entré og rundvisning på Nationalmuseet Gotlands Fornsal.
  • Det fulde udflugtsprogram som beskrevet.
  • Besøg og entréer på Bläse Kalkmuseum, Bunge Frilandsmuseum, fuglemaleren Lars Jonssons museum, Asger Jorns grav, flere historiske kirker og mindesmærker, gård med opdræt af gotlandske får.
  • Mulighed for korte naturvandringer.
  • Mange fagkulturelle informationer om Fårö, Gotlands geologi og danskertiden.
  • Moderne dansk bus på hele rejsen. Opsamling gennem Danmark.
  • Broafgifter, færgebillet Oskarshamn-Visby, Fårösund
Se her hvad prisen ikke dækker

Prisen dækker ikke

Drikkevarer, øvrige måltider, forsikringer. Øvrige eventuelle entréer

Se bemærkninger her

Bemærkninger

Logi: Hotellet i Visby er af god 4* kvalitet med pæne værelser i god hotelstandard.
Bunge Vandrerhjem er en tidl. militærstation og bygningerne har et rustikt lejrpræg. Værelserne er spartanske, men helt OK og alle med bad og toilet. Værelserne er bestilt med redte senge og slutrengøring. Enkel mad. Det nordlige Gotland har meget få hoteller.
På højskolen i Hemse bor vi i en moderniseret fløj med pæne værelser, alle med eget bad og toilet. Andre højskoleelever kan være til stede samtidig med vores gruppe.

Fysiske krav: Programmet indeholder by- og naturvandring, til tider på ujævnt terræn. Vi opholder os meget udendørs, så medbring fodtøj og påklædning efter forholdene. 2 hotelskift – man skal selv kunne klare sin bagage. Højskolen har værelser i op til 2. sal uden elevator.

Bemærk: Programmet er tilrettelagt i samarbejde med Gotlands Højskole. En lærer fra skolen er med som faglig rejseleder på størstedelen af rejsen – det foregår på et nemt forståeligt svensk og bliver ikke oversat. Der er rygeforbud indendørs overalt i Sverige.

Opsamling: Århus Banegård, og langs motorvejen ved Århus, Horsens, Vejle, Odense, Nyborg, Slagelse. Også opsamling ved Fredericia Banegård og Ørestad Station.

Se kort over rejsen her
Se information om rejsemålet her

Info om rejsemålet

Gotland er på størrelse med Fyn, men kun få steder i verden findes en så koncentre-ret rigdom af historiske minder, særegen natur og spændende kulturmiljøer.
Fra Fårö i nord til Hoburgen i syd spænder landskabet fra gold stenørken til milde bugtende agre og vilde blomsterenge. Fra øst til vest varierer kysterne fra flad sand-strand til dramatiske lodrette klippekyster. I sommerhalvåret blomstrer over 30 arter vilde orkideer . Blomstringen topper i juni måned. Gotlands geologiske oprindelse blotlægger 8 ”tidszoner” ved overfladen og gør øen til et paradis for fossilsamlere.
Visby er af Unesco kåret til Nordens bedst bevarede middelalderby med fuldstændig intakt bymur, brolagte gader og en histo-risk bykerne, der vidner om de mere end 300 år på danske hænder.
På Gotland har man fundet nogle af Nordens mest betydningsfulde vikingeskatte, og på Nationalmuseet Gotlands Fornsal, som vi besøger i Visby, findes bl.a. enorme mængder af sølv fra perioden.