Athen og Korinth 5 dage til Athen med udflugt til Gl. Korinth

Oplev på denne rejse Athen og Gl. Korinth, hvor nogle af de største tænkere levede – mennesker, hvis tanker stadig inspirerer 2500 år efter deres død. Ca. 500 år før vor tidsregning blomstrede der i Athen og Gl. Korinth et aktivt og frodigt miljø for filosoffer og intellektuelle frem – her levede bl.a. Sokrates, Platon og Aristoteles. Her udvikledes en lang række intellektuelle begreber, som hele vort livssyn og selvforståelse stadig hviler på.

Fra grækernes religiøse fester opstod det græske skuespil. Man havde både alvorlige skuespil, tragedier og muntre skuespil, komedier. Alle folk havde gratis adgang til skuespillene, og fra disse græske skuespil stammer nutidens teater og film. På rejsen til Athen besøger vi et par af de gamle antikke teatre, Dionysos-teatret ved foden af Akropolis med plads til 15.000 tilskuere og det antikke teater i Gl. Korinth med plads til 18.000.

Som besøgende kan man endnu glædes over den skønhed, som grækerne dyrkede i de smukke bygningsværker: templerne, søjlegangene, basilikaerne, torvepladserne, sportspladserne, teatrene og meget mere. På rejsen oplever vi flere antikke bygningsværker, bl.a. templet Parthenon viet til Athena og Erechteinon-templet, der er kendt for sine karyatidesøjler med kvindefigurer.

Skønheden blev dog ikke blot dyrket i bygninger, men også i den atletiske menneskekrop og øvrige kunstretninger. På Athens Nationalmuseum opleves smukke skulpturer, de gamle fresker fra Thira, Agamemnons dødsmaske blandt meget andet

Det er en sjælden smuk oplevelse at besøge de gamle antikke steder, hvor historien emmer ud af enhver sten og enhver museumsgenstand. Mærk følelsen af at spadsere på de gamle brosten, hvor Sokrates, Planton, Archimedes, og også vor kristne Paulus spadserede. I Gl. Korinth står resterne af den gamle talertribune, hvorfra Paulus talte til korinter.

Rejsen henvender sig til alle – både de som gerne vil blive klogere på antikken, og de som har en større forhåndsviden.

Den danske rejseleder er særdeles vidende og vil engageret fortælle, introducere og perspektivere alle besøg – både Grækenlands fortid og nutid bliver berørt.

Rejsen er lagt i oktober/november måned, hvor temperaturen er behagelig, dvs. omkring 19-21o.

Rejsen er arrangeret i samarbejde med Kristeligt Dagblad. Alle er velkommen.

Tidspunkt29. okt - 02. nov 2018
Pris 7.825 kr
Enkeltvær.+ 1.725 kr
Tilmelding og info:75 87 12 12
Dag 1
Udrejse
Der er mødetid i Kastrup Lufthavn kl. 10:00. Der er ingen rejseleder med fra Danmark, men der er en repræsentant fra Mols Rejser til stede. Kl. 12:10 flyves med Aegean direkte til Athen, hvortil der er ankomst kl. 16:20. Her står jeres rejseleder/guide og tager imod gruppen, når I kommer ud fra ankomsthallen og har fået bagagen udleveret. Herfra er hun sammen med jer, til I skal rejse hjem igen. For at få et lille indtryk af byen, er der en kort sightseeing på vej til hotellet, hvor vi kommer forbi nogle af de vigtigste steder. Vi bliver sat af bussen nært vort hotel, som er beliggende over for Plaka, der er byens ældste kvarter. Efter indkvartering er der middag på hotellet. Efter middagen går vi en tur i Plaka. Forplejning: middag
Dag 2
Akropolis, Domkirken, Akropolis museet
Vi starter vort ophold i Athen med et besøg på Akropolis, der ligger i gåafstand fra vort hotel. Akropolis er med sine 21 bygninger vel nok byens største attraktion. Det der som oftest bliver nævnt i forbindelse med Akropolis er det store Parthenon- tempel, viet til Athena, og Erechtheion templet med karyatiderne. Men der er som nævnt meget mere at se heroppe. Fra Akropolis går vi ned til byens domkirke, der også ligger i den gamle bydel ”Plaka”, hvor Dronning Anne-Marie og Kong Konstantin blev viet i 1964. Herefter er der tid til frokost og et par timer på egen hånd, før vi igen samles. Sidst på eftermiddagen følges vi hen til Akropolis museet. Det nye museum har et samlet gulvareal på ikke mindre end 30.000 m2. I forbindelse med udgravningen til museets fundament fandt man nogle ruiner fra det antikke Athen. De er blevet til en del af museet, idet man lagde et glasgulv, så man som besøgende kan se ruinerne. Vores græske rejseleder/guide viser os rundt på museet og fortæller om de vigtigste ting. Herefter er der mulighed for at gå lidt rundt på egen hånd, før vi forlader museet og går til en nærliggende restaurant i Plaka, hvor der er græsk middag. Forplejning: morgenmad / middag
Dag 3
Gl. Korinth og sejltur på Korinth-kanalen
I dag forlader vi Athen og kører de ca. 90 km til Gl. Korinth, hvor vi ser de arkæologiske udgravninger og museet, der ligger inden for på det arkæologiske område. Det antikke Korinth, den oprindelige korinthiske by, blev grundlagt i det 10. århundrede f.Kr. og var den største by i det antikke Grækenland. I det antikke Korinth findes bl.a. Apollontempel, romersk agora, teater og bade samt den antikke og senere byzantisk-venetianske borgruin Akrokorinth. Efter dette besøg kører vi til havnen i Loutraki, hvor vi går om bord på en båd, for at sejle gennem Korinth kanalen til Isthmia. Det er en meget unik oplevelse, hvor vi får den fantastiske bygningskonstruktion at se fra vandsiden. Kanalen er lidt over 6 km lang. Efter sejlturen spiser vi frokost i Isthmia, inden vi returnerer til Athen. Middag på hotellet. Forplejning: morgenmad / frokost / middag
Dag 4
Det arkæologiske Nationalmuseum. Eftermiddag på egen hånd
Krukker og vaser
Efter morgenmad kører vi med vores bus til Det arkæologiske Nationalmuseum i den nordlige del af bycentrum. Det oprindelige museum er fra 1800-tallet, men har gennemgået store ud- og ombygninger. Efter 2. verdenskrigs slutning påbegyndte man et istandsættelsesprojekt over en 50 års periode, og i dag har man et flot museum. Her finder man alt fra krukker og vaser til statuer af guder og gudinder samt søjler, fresker og smykker. Det er også her man kan se de gamle fresker fra Thira samt Agamemnons dødsmaske af guld. Begge dele er ca. 3500 år. Efter dette museumsbesøg kører bussen os tilbage til hotellet. Det er muligt at blive sat af et centralt sted på tilbageturen. Frokost på egen hånd. Der ligger mange gode spisesteder tæt på vores hotel. Eftermiddagen er til fri disposition. Der er fine muligheder for at gå en shopping tur i Athens centrum eller måske besøge byens marked, hvor de lokale selv handler ind i dagligdagen. I gåafstand fra vores hotel ligger også Nationalparken, som er hyggelig at gå tur i. Vi mødes igen på hotellet for samlet at gå til en restaurant i Plaka-området, hvor vi spiser middag. Forplejning: morgenmad / middag.
Dag 5
Hjemrejse
Athene, visdommens gudinde
Efter den tidlige morgenmad forlader vi hotellet og kører til lufthavnen. Flyafgang kl. 09:00 med ankomst til Kastrup kl. 11:25. Forplejning: morgenmad
Se her hvad prisen dækker

Prisen dækker

          Fly Kastrup Athen tur/retur (direkte)
          Al transport i lokalbus
          Dansk rejseleder/guide, sin er sammen med gruppen hele tiden
          4**** hotel over for Plaka
          4 x middag
          1 x frokost
          Alle entreer: Akropolis, Akropolis museet, Gl. Korinth, sejltur på Korinth-kanalen og Det arkæologiske Nationalmuseum.
          Gode introduktioner til seværdigheder og Grækenland generelt
          Dansk moms og bidrag til Rejsegaranti-fonden samt udvidet EU forsikring

Se her hvad prisen ikke dækker

Prisen dækker ikke

– Drikkevarer
– Drikkepenge
– Øvrige måltider
– H
otelskat (3 EURO pr. nat pr. værelse)
– Private forsikringer

Se bemærkninger her

Bemærkninger

Hotellet:
Hotel Parthenon er et 4* hotel med en fantastisk beliggenhed over for den bedste del af det historiske centrum (Plaka) med blot få minutters gang til den sydlige indgang til Akropolis. På værelserne er der mini køleskab, pengeskab og hårtørrer. Der er ligeledes individuelt kontrolleret aircondition, Wi-Fi internetadgang (gratis) samt fladskærms-TV. Nogle badeværelser med er med badekar.

Fysiske krav:
Rejsen stiller krav til en god fysik. Vi bor meget centralt, og går rundt til mange af de ting vi skal se, herunder turen op på Akropolis. Området heroppe er meget ujævnt, så godt fodtøj er påkrævet – det samme gør sig gældende i Gl. Korinth.

Øvrigt:
Ret til mindre ændringer i programmet forbeholdes
Rejsen gennemføres ved mindst 20 deltagere
Mols Rejser er medlem af Rejsegarantifonden, reg.nr. 1626
Prisen er beregnet efter kendte skatter og afgifter den 20. februar 2018
Der tages forbehold for skatte-, valuta-, moms og afgiftsændringer
Rejsen er arrangeret i samarbejde med Kristeligt Dagblad. Alle velkomne!